Mange mennesker siger, at de er bange før mørket.
Jeg tror ikke på dem. Jeg tror, de er bange for det ukendte og bange for ensomhed.
Mange mennesker siger, at de er finder sig selv og hinanden om natten.
Jeg tror ikke på dem. Jeg tror, at natten giver dem tid til at finde tankerne og sanserne frem.
Der er intet som ensomheden, der river i min sjæl, efterlader mig kold og alene. Der er intet som regnen, der falder i natten, blander mine tårer med himlens, sådan at jeg ikke kan kende forskellen længere.
Der er intet som at føle sig alene.
Det er en kold novembernat. Jeg går gennem gaderne alene i mørket, og leder efter dig. Jeg har intet andet end mine tårer og regnen der væder mit hår og mine allerede våde kinder. Jeg er bange, alene og fortabt. ”Kom og hold om mig” hvisker jeg mod den sorte himmel. Jeg leder febrilsk efter noget at klamre mig til. Jeg føler mig forfulgt af nattens ensomhed.
Her er mørkt, så frygteligt mørkt.
Mørke er frygten for ensomheden.
Det er intet som din hviskende ånde i mit øre, din varme krop. Der er intet som varme sommernætter og omfavnelse i mørket. Der er intet som samtaler om natten, og en himmel fuld af stjerner.
Der er intet som at føle sig tryg.
Vi er tæt omslyngede. Din varme hånd i min. En hviskende samtale og et smil med lyd.
Vi ligger sammen og kigger mod de tusinde stjerner. Vi har en stjerne sammen. Vi snakker om at bo i en stjerne. Der er lyst og det er varmt. Du siger, at der er alt hvad vi behøver, og jeg tænker; ”er alt hvad vi behøver ikke lige her?”
Jeg mærker dit bløde og varme kys på min pande, og jeg smiler for mig selv.
I mørket blive alle sanser stærkere. Jeg kan dufte dig så tydeligt, jeg kan høre din laveste hvisken, og jeg føler dig som aldrig før.
Mørket er en forstærkelse af alle sanser og følelser.
Der er intet som om, at føle sig lille og hjælpeløs. Der er intet som at føle sig overrumplet af skrækkelige tanker og evige uro i sjælen. Der er intet som syner set i mørke.
Der er intet som frygt.
Mørke er en lille piges værste frygt.
Hun knuger sin bamse tæt ind til sig, hun krummer sine tær og lukker øjnene. Bag de sammen-klemte øjne er der om muligt ligeså mørkt som på børneværelset.
Hun har hørt historier om bussemænd under sengen, og hun har hørt historier om mørkemanden. Og hun har, mest af alt, en livlig fantasi.
Hun rækker sin korte arm ud efter natlampen og trykker kontakten ned, så værelset bliver oplyst og de lyserøde væge kommer til syne.
Mørket er fantasi der spiller dig et pus.
Der er intet som en smuk solnedgang efterfulgt af indre samtaler med sig selv i mørket. Der er intet som strømmende kreativitet og en evighed af mægtige tanker. Det er intet som at være søvnløs og nu opleve noget så smukt som solopgangen.
Der er intet som at føle sig melankolsk.
Jeg er pakket godt og grundigt ind i dyner. Tre styks.
Jeg spidser min slidte blyant for fjerde gang. Jeg har skriblet på det samme halvkrøllede papir i godt en time nu. Mit gulv er belagt med ideer, skrevet ned med sirlig håndskrevet og derefter, en efter en, krøller sammen og kastet ud over hele mit nuværende univers bestående af en ensom dobbeltseng, stearinlysets skær som oplyser mit tankefulde papir og langsom jazz ud af de gamle, og utroligt dårlige højtalere.
Samtaler med sig selv i mørket.
Det er som om, at tankerne vækkes, når lyset slukkes. Alle tanker virker pludselig store og meningsfulde. Tanker larmer meget mere i mørkets selvskab. Kreativitet vækkes og ideer findes i mørket.
Mørket er kreativiteten i forklædning.
Hvis der ikke fandtes mørke, ville der ikke findes lys.
Alle skal forholde sig til mørket. Det er her for os alle sammen.
Mørket er hvad du gør det til. Mørket er din bedste ven og din værste fjende.
Mørket er det hele. Mørket er intet.
Der er intet som mørke.
onsdag den 5. maj 2010
mandag den 3. maj 2010
onsdag den 28. april 2010
Clumsy Carrots
Jeg er sanger i det (efter min mening) mest fantastiske band i hele verden!
Clumsy Carrots....
Vi har lige haft en, ud af de utallige, sindsyge øvere :-)
Bandet er bestående af en mennesker, som alle kan spille mere end et instrument, så vi kan derfor bytte som vi vil. Derudover, er alle i bandet sangere.... Det giver de fedeste 'vokal-jams' (findes det ord?) Det er så, så FEDT at være en del af.
Det pudsige er, at det måske ikke er så vidunderligt at lytte til vores øvere, når der derimod ikke findes noget mere vidunderligt end, følelsen når vi øver..
Jeg tror på det. Det gør jeg virkelig. Vores eneste udfordring er.... Tid......
One more moment slipping through my fingers
My love, if you just could't stay, this would't slip right through our finger
So I leave my fingerprints
And I will sing
Ooooo, oh, ooooo.
torsdag den 22. april 2010
Vent
I kaffebaren med cigaret og cola
i biografens dybrøde foyer
i værelser presset ind under taget,
stukket ned under gården
i toget susende væk fra, imod og igennem alle byerne
vi venter på nogen
i årevis
i aften.
(Søren Ulrik Thomsen)
onsdag den 21. april 2010
Fiona's vuggevise
Luk de smilende øjne i
Dagen var lang,
Nu er den forbi
Put dig ind til min krop
Hvil i mine arme
Selv kinderne er trætte
Røde og varme
Lad drømmene fylde dit sind
Luk månen og stjernen ind
Blomsterpige, fald til ro
Mørket gør dig intet
Vi er alene, vi to
Du er smilet og du er dig
Prinsessen i gummistøvler,
Find din vej
Din vej til drømmeland,
Vejen ind i dig selv
Læg din lille hånd i min
Så vil jeg hjælpe dig, min ven
Lad drømmene fylde dit sind
Luk månen og stjernen ind
Blomsterpige, fald til ro
Mørket gør dig intet
Vi er alene, vi to
Solskinspige, månen smiler til dig
Jeg lukker også øjnene, følger din drømmevej
Lille pige, på drømmenes vej
Min lille pige
Dagen var lang,
Nu er den forbi
Put dig ind til min krop
Hvil i mine arme
Selv kinderne er trætte
Røde og varme
Lad drømmene fylde dit sind
Luk månen og stjernen ind
Blomsterpige, fald til ro
Mørket gør dig intet
Vi er alene, vi to
Du er smilet og du er dig
Prinsessen i gummistøvler,
Find din vej
Din vej til drømmeland,
Vejen ind i dig selv
Læg din lille hånd i min
Så vil jeg hjælpe dig, min ven
Lad drømmene fylde dit sind
Luk månen og stjernen ind
Blomsterpige, fald til ro
Mørket gør dig intet
Vi er alene, vi to
Solskinspige, månen smiler til dig
Jeg lukker også øjnene, følger din drømmevej
Lille pige, på drømmenes vej
Min lille pige
Jeg elsker dig
MUSIK
Jeg er lige kommet ind af døren, jeg trækker mine høretelefoner ud af ørerene. Jeg går ind på mit værelse med den plastics pose med musik, som jeg lige har lånt på biblioteket, i, stiller posen på gulvet, tænder mit anlæg, så der strømmer musik ud af højtalerne som hundrede gange før. Jeg flytter min guitar, som ligger på sengen og sætter mig. Jeg tager min bærbare computer frem, og tænder den, det første der popper op, er nogle programmer som jeg har glemt at lukke – 'Earmaster' – et hørelærer program, og et dokument med en næsten færdig sangtekst. Jeg lukker programmerne og kan nu se skrivebordet. På baggrunden har jeg et billede af min kæreste der sidder og spiller på sin guitar og smiler.
Musik.
Musik, musik, musik.
Musik.
Musik er ikke længere en fritidsinteresse for mig. Det er mit liv.
Der går ikke en eneste dagtime hvor jeg ikke er i berøring med musik, på den ene eller den anden måde.
I de mindre klasser, havde jeg skrive- og stave vanskeligheder, så jeg skulle gå til special undervisning. Jeg har heller aldrig været særlig god til matematik, så i 6. klasse begyndte jeg også at få special undervisning i det.
Men i musiktimerne havde jeg til gengæld ingen problemer overhovedet.
I musikken kunne jeg folde mig ud, jeg fik accept, jeg kunne noget!
Jeg begyndte at få sangundervisning, og jeg begyndte at elske musik mere og mere, for hvert evig eneste tone, som fløj dansende ud af min mund.
Musik er ikke bare musik. Musik er en livsstil for mig. Musik er et lys. Musik er tilknyttet til en anderledes type mennesker, til noget større og noget vigtigere.
Jeg havde, som de fleste andre unge mennesker, en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at finde ud af, hvem jeg var, hvor jeg passede ind, hvad tøj jeg skulle gå i, hvor mine grænser gik.
Så jeg fulgte med strømmen.
På min skole, hed det designer mærker, tons make-up og ingen grænser.
Jeg følte mig død inden i.
Jeg var ikke mig. Og mig var ikke jeg.
Men i 8. klasse kom der nye elever til min skole. Nogle som interesserede sig for musik, nogle som var glade. De var levende.
Sammen med dem, følte jeg ingen forventninger, intet man ikke måtte sige, gøre eller føler.
Vi begyndte at spille musik sammen, hvilket var nyt for mig.
En helt ny verden blev åbnet for mig, dørene var pivåbne og ventede på mig.
Aldrig, aldrig havde jeg oplevet et fællesskab på samme måde, vi behøvede jo ikke engang at snakke for at mærke hinanden, vi skulle bare spille.
Forbløffet, forhåbningsfuld, for glad til at kunne forstå.
Det her var kun at opdage lykken, jeg havde endnu ikke følt den.
Vi begyndte at spille lidt rundt omkring, vi var trods alt ikke det dygtigste band, men vi var det gladeste.
Også min sanglærer begyndte at være utrolig entusiastisk overfor mig, og inviterede mig på work-shops og arrangerede koncerter for mig.
Et af de tydeligste minder jeg overhovedet har, var denne her koncert.
Jeg husker alt, hvad tøj jeg havde på, hvordan publikum så ud, hvilken sang jeg sang og hvad min sanglærer sagde til mig lige inden, at jeg gik på scenen.
Det var ikke engang en stor koncert eller noget særligt i forhold til så meget andet.
Men jeg fik en helt særlig følelse.
Klaveret spillede så yndigt, jeg følte mig klar, og jeg følte mig god.
Publikum var glade og min far sad blandt alle de smilede hoveder og vinkede til mig.
Jeg sang og gjorde mit aller bedste. Jeg nåede til et sted i sangen, hvor musikken skulle stoppe, her skulle jeg synge en lang meget høj tone a capella. Jeg havde øvet mig så meget, men jeg tvivlede stadig på, om jeg kunne.
Jeg lukkede øjnene, åbnede munden. Og ud kom den smukkeste, klareste tone.
Min hjerne eksploderede.
Det skulle overraske mig, hvis min krop før var blevet udsat for så mange overvældende følelser på en gang.
Jeg følte mig lykkelig, jeg følte mig fri, jeg følte mig uovervindelig, jeg følte mig stærk og smuk, jeg følte mig dygtig.
Og fra det sekund vidste jeg, at det var det jeg skulle gøre resten af mit liv.
Jeg havde ingen tvivl.
Den følelse fortsatte. Hver evig eneste gang, jeg har stået på en scene efter det, har jeg jeg fået den vildeste fornemmelse i maven.
Jeg glemmer, hvem jeg er, hvad jeg laver, hvor jeg er, hvem jeg spiller med. Jeg ved intet, jeg nyder bare.
Kun fantasien sætter grænser indenfor musik.
Musik er den største trøst i verden for mig.
Musik i ørerne og så er alle frustrationer væk.
Men musik er også noget af det, som kan gøre mig allermest ked af det.
Hvis jeg ikke kan finde ud af de noder, som jeg har fået til klaverundervisning, kan min dag være fuldstændig ødelagt.
Jeg tror det skyldes, at jeg føler, at musik virkelig er min ting, og når jeg ikke engang kan finde af det, må jeg jo være fuldstændig talentløs.
Jeg er rigtig hård ved mig selv, når det kommer til musik. Jeg forventer så mange ting af mig selv, jeg forventer at jeg altid gør det godt, og at jeg altid kan det jeg bliver spurgt om. Men sådan er det altså bare ikke.
Det kan gøre mig rigtig ked af det og frustreret, hvis der er nogen som spørger mig om hjælp til noget, og jeg ikke kan finde ud af det, eller hvis en fra mit band spørger mig, om jeg ikke lige kan improvisere over et stykke og jeg så ikke kan.
Jeg føler også, at alle omkring mig forventer rigtig meget af mig. De forventer at jeg kan det hele, og sommetider føler jeg, at det jeg så kan bliver taget for givet og ikke bliver værdsat, fordi det bliver taget som en selvfølge.
Men jeg har fået meget mere tro på mig selv, efter at jeg er kommet på efterskole.
Jeg har førhen altid kun bevæget mig indenfor de områder, som jeg var sikker i. Ting jeg vidste jeg kunne.
Det gjorde jeg fordi, at jeg godt selv ved, hvor ked af det jeg bliver, hvis jeg fejler.
Men jeg er begyndt at springe ud i noget forskelligt. Jeg har manglet folk, som turde presse mig. Jeg har mangler en, som tog mig med ud på dybt vand, hvor jeg ikke kunne bunde, for først derefter at lærer mig hvordan man svømmer. Jeg ville aldrig have prøvet at svømme, der hvor jeg kunne bunde, det er jo meget lettere at gå.
Det har jeg fået nu.
Jeg går på efterskole. Jeg får nye udfordringer hver dag. Jeg vokser.
Musik er som et evigt mysterium for mig. Der er altid noget nyt at opdage, noget nyt at lære, noget nyt og spændende at finde ud af.
Jeg er evigt nysgerrig på nye genre og nye metoder at gøre tingene på. Jeg er evigt undrende og evigt entusiastisk.
Jeg er sulten efter mere, og jeg kan ikke se noget andet rigtigt for mig. Det er det eneste rigtige.
Jeg ønsker mig det så meget og så inderligt, at det sommetider gør ondt i mit bryst.
Jeg har lært meget om mig selv i musikken.
Jeg har fundet mig selv i musikken. Nu håber jeg bare, at resten af verden også finder mig der.
Jeg vil gerne citere en fantastisk dygtig mand.
"Music is a higher revelation than all wisdom and philosophy"
- Ludwig Van Beethoven
Musik.
Musik, musik, musik.
Musik.
Musik er ikke længere en fritidsinteresse for mig. Det er mit liv.
Der går ikke en eneste dagtime hvor jeg ikke er i berøring med musik, på den ene eller den anden måde.
I de mindre klasser, havde jeg skrive- og stave vanskeligheder, så jeg skulle gå til special undervisning. Jeg har heller aldrig været særlig god til matematik, så i 6. klasse begyndte jeg også at få special undervisning i det.
Men i musiktimerne havde jeg til gengæld ingen problemer overhovedet.
I musikken kunne jeg folde mig ud, jeg fik accept, jeg kunne noget!
Jeg begyndte at få sangundervisning, og jeg begyndte at elske musik mere og mere, for hvert evig eneste tone, som fløj dansende ud af min mund.
Musik er ikke bare musik. Musik er en livsstil for mig. Musik er et lys. Musik er tilknyttet til en anderledes type mennesker, til noget større og noget vigtigere.
Jeg havde, som de fleste andre unge mennesker, en periode i mit liv, hvor jeg havde svært ved at finde ud af, hvem jeg var, hvor jeg passede ind, hvad tøj jeg skulle gå i, hvor mine grænser gik.
Så jeg fulgte med strømmen.
På min skole, hed det designer mærker, tons make-up og ingen grænser.
Jeg følte mig død inden i.
Jeg var ikke mig. Og mig var ikke jeg.
Men i 8. klasse kom der nye elever til min skole. Nogle som interesserede sig for musik, nogle som var glade. De var levende.
Sammen med dem, følte jeg ingen forventninger, intet man ikke måtte sige, gøre eller føler.
Vi begyndte at spille musik sammen, hvilket var nyt for mig.
En helt ny verden blev åbnet for mig, dørene var pivåbne og ventede på mig.
Aldrig, aldrig havde jeg oplevet et fællesskab på samme måde, vi behøvede jo ikke engang at snakke for at mærke hinanden, vi skulle bare spille.
Forbløffet, forhåbningsfuld, for glad til at kunne forstå.
Det her var kun at opdage lykken, jeg havde endnu ikke følt den.
Vi begyndte at spille lidt rundt omkring, vi var trods alt ikke det dygtigste band, men vi var det gladeste.
Også min sanglærer begyndte at være utrolig entusiastisk overfor mig, og inviterede mig på work-shops og arrangerede koncerter for mig.
Et af de tydeligste minder jeg overhovedet har, var denne her koncert.
Jeg husker alt, hvad tøj jeg havde på, hvordan publikum så ud, hvilken sang jeg sang og hvad min sanglærer sagde til mig lige inden, at jeg gik på scenen.
Det var ikke engang en stor koncert eller noget særligt i forhold til så meget andet.
Men jeg fik en helt særlig følelse.
Klaveret spillede så yndigt, jeg følte mig klar, og jeg følte mig god.
Publikum var glade og min far sad blandt alle de smilede hoveder og vinkede til mig.
Jeg sang og gjorde mit aller bedste. Jeg nåede til et sted i sangen, hvor musikken skulle stoppe, her skulle jeg synge en lang meget høj tone a capella. Jeg havde øvet mig så meget, men jeg tvivlede stadig på, om jeg kunne.
Jeg lukkede øjnene, åbnede munden. Og ud kom den smukkeste, klareste tone.
Min hjerne eksploderede.
Det skulle overraske mig, hvis min krop før var blevet udsat for så mange overvældende følelser på en gang.
Jeg følte mig lykkelig, jeg følte mig fri, jeg følte mig uovervindelig, jeg følte mig stærk og smuk, jeg følte mig dygtig.
Og fra det sekund vidste jeg, at det var det jeg skulle gøre resten af mit liv.
Jeg havde ingen tvivl.
Den følelse fortsatte. Hver evig eneste gang, jeg har stået på en scene efter det, har jeg jeg fået den vildeste fornemmelse i maven.
Jeg glemmer, hvem jeg er, hvad jeg laver, hvor jeg er, hvem jeg spiller med. Jeg ved intet, jeg nyder bare.
Kun fantasien sætter grænser indenfor musik.
Musik er den største trøst i verden for mig.
Musik i ørerne og så er alle frustrationer væk.
Men musik er også noget af det, som kan gøre mig allermest ked af det.
Hvis jeg ikke kan finde ud af de noder, som jeg har fået til klaverundervisning, kan min dag være fuldstændig ødelagt.
Jeg tror det skyldes, at jeg føler, at musik virkelig er min ting, og når jeg ikke engang kan finde af det, må jeg jo være fuldstændig talentløs.
Jeg er rigtig hård ved mig selv, når det kommer til musik. Jeg forventer så mange ting af mig selv, jeg forventer at jeg altid gør det godt, og at jeg altid kan det jeg bliver spurgt om. Men sådan er det altså bare ikke.
Det kan gøre mig rigtig ked af det og frustreret, hvis der er nogen som spørger mig om hjælp til noget, og jeg ikke kan finde ud af det, eller hvis en fra mit band spørger mig, om jeg ikke lige kan improvisere over et stykke og jeg så ikke kan.
Jeg føler også, at alle omkring mig forventer rigtig meget af mig. De forventer at jeg kan det hele, og sommetider føler jeg, at det jeg så kan bliver taget for givet og ikke bliver værdsat, fordi det bliver taget som en selvfølge.
Men jeg har fået meget mere tro på mig selv, efter at jeg er kommet på efterskole.
Jeg har førhen altid kun bevæget mig indenfor de områder, som jeg var sikker i. Ting jeg vidste jeg kunne.
Det gjorde jeg fordi, at jeg godt selv ved, hvor ked af det jeg bliver, hvis jeg fejler.
Men jeg er begyndt at springe ud i noget forskelligt. Jeg har manglet folk, som turde presse mig. Jeg har mangler en, som tog mig med ud på dybt vand, hvor jeg ikke kunne bunde, for først derefter at lærer mig hvordan man svømmer. Jeg ville aldrig have prøvet at svømme, der hvor jeg kunne bunde, det er jo meget lettere at gå.
Det har jeg fået nu.
Jeg går på efterskole. Jeg får nye udfordringer hver dag. Jeg vokser.
Musik er som et evigt mysterium for mig. Der er altid noget nyt at opdage, noget nyt at lære, noget nyt og spændende at finde ud af.
Jeg er evigt nysgerrig på nye genre og nye metoder at gøre tingene på. Jeg er evigt undrende og evigt entusiastisk.
Jeg er sulten efter mere, og jeg kan ikke se noget andet rigtigt for mig. Det er det eneste rigtige.
Jeg ønsker mig det så meget og så inderligt, at det sommetider gør ondt i mit bryst.
Jeg har lært meget om mig selv i musikken.
Jeg har fundet mig selv i musikken. Nu håber jeg bare, at resten af verden også finder mig der.
Jeg vil gerne citere en fantastisk dygtig mand.
"Music is a higher revelation than all wisdom and philosophy"
- Ludwig Van Beethoven
søndag den 4. april 2010
MIG
Jeg er glad, jeg er mig
For hvis ingen var mig
Var det slet ikke mig der var glad
Og hvis igen var glad for at være som jeg
Var det trist og jeg ved ikke hvad
Men såfrem man bliver født
Som en brik i et spil
Og vorherre tager fat på en
Og spørger hvem man synes man bør være og vil
Er det da klart
At jeg helst bare vil være mig
Bjarne Reuter
mandag den 29. marts 2010
Dance with the devil
Jeg stemmer normalt for en akustisk guitar, en dygtig sanger og stemningsfuldt musik :)
I once knew a nigga whose real name was William
his primary concern, was making a million
being the illest hustler, that the world ever seen
he used to fuck moviestars and sniff coke in his dreams
a corrupted young mind, at the age of thirteen
nigga never had a father and his mom was a feen
she put the pipe down, but forever yeah she was sober
her sons heart simultaneously grew colder
he started hanging out selling bags in the projects
checking the young chicks, looking for hit and run prospects
he was fascinated by material objects
but he understood money never bought respect
he build a reputation cause he could hustle and steal
but got locked once it didn't hesitate to squeal
so criminals he chilled with didn't think he was real
you see me and niggaz like this have never been equal
I dont project my insurecurity's at other people
he feeded for props like addicts with pipes and needles
so he felt he had to prove to everyone he was evil
a fever minded young man with infinite potetial
the product of a ghetto breed capatalistic mental
coincidentally dropped out of school to sell weed
dancing with the devil, smoked until his eyes would bleed
but he was sick of selling trees and gave in to his greed
Everyone trying to be trife never face the consequences
you propably only did a month for minor offences
ask a nigga doing life if he had another chance
but then again there's always the wicked at new and advanced
dance forever with the devil on a code cell block
but thats what happens when you rape, murder and sell rock
devils used to be gods, angels that fell from the top
there's no diversity because we're burning in the melting pot
So Billy started robbing niggaz, anything he could do
he'd get his respect back, in the eyes of his crew
starting fights over little shit, up on the block
stepped up to selling mothers and brothers the crack rock
working overtime for making money for the crack spot
hit the jackpot and wanted to move up to cocaine
for filling the scarface fantasy stuck in his brain
tired of the block niggaz treating him the same
he wanted to be major like the cut throats and the thugs
but when he tried to step to 'em, niggaz showed him no love
they told him any motherfucking coward can sell drugs
any bitch nigga with a gun, can bust slugs
any nigga with a red shirt can front like a blood
even Puffy smoked the motherfucker up in a club
but only a real thug can stab someone till they die
standing in front of them, starring straight into their eyes
Billy realized that these men were well guarded
and they wanted to test him, before business started
suggested raping a bitch to prove he was cold hearted
so now he had a choice between going back to his life
or making money with made men, up in the cife
his dreams about cars and ice, made him agree
a hardcore nigga is all he ever wanted to be
and so he met them friday night at a quarter to three
They drove around the projects slow while it was raining
smoking blunts, drinking and joking for entertainment
untill they saw a woman on the street walking alone
three in the morning, coming back from work, on her way home
and so they quietly got out the car and followed her
walking through the projects, the darkness swallowed her
they wrapped her shirt around her head and knocked her onto the floor
this is it kid now you got your chance to be raw
so Billy oaked her up and grapped the chick by the hair
and dragged her into a lobby that had nobody there
she struggled hard but they forced her to go up the stairs
they got to the roof and then held her down on the ground
screaming shut the fuck up and stop moving around
the shirt covered her face, but she screamed the clouts
so Billy stomped on the bitch, until he broken her jaw
the dirty bastards knew exactly what they were doing
they kicked her until they cracked her ribs and she stopped moving
blood leaking through the cloth, she cried silently
and then they all proceeded to rape her violently
Billy was meant to go first, but each of them took a turn
ripping her up, and choking her until her throat burned
a broken jaw mumbled for god but they weren't concerned
when they were done and she was lying bloody, broken and broos
one of them niggaz pulled out a brand new twenty-two
they told him that she was a witness of what she'd gone through
and if he killed her he was guaranteed a spot in the crew
he thought about it for a minute, she was practicly dead
and so he leaned over and put the gun right to her head
I'm falling and I can't turn back
I'm falling and I can't turn back
Right before he pulled the trigger, and ended her life
he thought about the cold pain with the platinum and ice
and he felt strong standing along with his new brothers
cocked the gat to her head, and pulled back the shirt cover
but what he saw made him start the cringine studder
cuz he was starring into the eyes of his own mother
she looked back at him and cried, cause he had forsaken her
she cried more painfully, than when they were raping her
his whole world stopped, he couldn't even contiplate
his corruption had succesfully changed his fate
and he remembered how his mom used to come home late
working hard for nothing, cause now what was he worth
he turned away from the woman that had once given him birth
and crying out to the sky cause he was lonely and scared
but only the devil responded, cause god wasn't there
and right then he knew what it was to be empty and cold
and so he jumped off the roof and died with no soul
they say death take you to a better place but I doubt it
after that they killed his mother, and never spoke about it
and listen cause the story that I'm telling is true
cuz I was there with Billy Jacobs and I raped his mom to
and now the devil follows me everywhere that I go
infact I'm sure he's standing among one of you at my shows
and every street cypher listening to little thugs flowe
he could be standing right next to you, and you wouldn't know
the devil grows inside the hearts of the selvish and wicked
white, brown, yellow and black colored is not restricted
you have a self destructive destiny when your inflicted
and you'll be one of gods children and fell from the top
there's no diversity because we're burning in the melting pot
so when the devil wants to dance with you, you better say never
because the dance with the devil might last you forever
Men jeg er sku lidt en fjollet type, med en crazy-bred musiksmag og kan derfor også godt falde lidt for noget Hip-Hop..
ISÆR hvad det er en kunstner der kan finde ud af det med lyrik! Er der noget jeg elsker, så er det en rammende tekst.
Derfor har denne sang vundet min respekt..
I once knew a nigga whose real name was William
his primary concern, was making a million
being the illest hustler, that the world ever seen
he used to fuck moviestars and sniff coke in his dreams
a corrupted young mind, at the age of thirteen
nigga never had a father and his mom was a feen
she put the pipe down, but forever yeah she was sober
her sons heart simultaneously grew colder
he started hanging out selling bags in the projects
checking the young chicks, looking for hit and run prospects
he was fascinated by material objects
but he understood money never bought respect
he build a reputation cause he could hustle and steal
but got locked once it didn't hesitate to squeal
so criminals he chilled with didn't think he was real
you see me and niggaz like this have never been equal
I dont project my insurecurity's at other people
he feeded for props like addicts with pipes and needles
so he felt he had to prove to everyone he was evil
a fever minded young man with infinite potetial
the product of a ghetto breed capatalistic mental
coincidentally dropped out of school to sell weed
dancing with the devil, smoked until his eyes would bleed
but he was sick of selling trees and gave in to his greed
Everyone trying to be trife never face the consequences
you propably only did a month for minor offences
ask a nigga doing life if he had another chance
but then again there's always the wicked at new and advanced
dance forever with the devil on a code cell block
but thats what happens when you rape, murder and sell rock
devils used to be gods, angels that fell from the top
there's no diversity because we're burning in the melting pot
So Billy started robbing niggaz, anything he could do
he'd get his respect back, in the eyes of his crew
starting fights over little shit, up on the block
stepped up to selling mothers and brothers the crack rock
working overtime for making money for the crack spot
hit the jackpot and wanted to move up to cocaine
for filling the scarface fantasy stuck in his brain
tired of the block niggaz treating him the same
he wanted to be major like the cut throats and the thugs
but when he tried to step to 'em, niggaz showed him no love
they told him any motherfucking coward can sell drugs
any bitch nigga with a gun, can bust slugs
any nigga with a red shirt can front like a blood
even Puffy smoked the motherfucker up in a club
but only a real thug can stab someone till they die
standing in front of them, starring straight into their eyes
Billy realized that these men were well guarded
and they wanted to test him, before business started
suggested raping a bitch to prove he was cold hearted
so now he had a choice between going back to his life
or making money with made men, up in the cife
his dreams about cars and ice, made him agree
a hardcore nigga is all he ever wanted to be
and so he met them friday night at a quarter to three
They drove around the projects slow while it was raining
smoking blunts, drinking and joking for entertainment
untill they saw a woman on the street walking alone
three in the morning, coming back from work, on her way home
and so they quietly got out the car and followed her
walking through the projects, the darkness swallowed her
they wrapped her shirt around her head and knocked her onto the floor
this is it kid now you got your chance to be raw
so Billy oaked her up and grapped the chick by the hair
and dragged her into a lobby that had nobody there
she struggled hard but they forced her to go up the stairs
they got to the roof and then held her down on the ground
screaming shut the fuck up and stop moving around
the shirt covered her face, but she screamed the clouts
so Billy stomped on the bitch, until he broken her jaw
the dirty bastards knew exactly what they were doing
they kicked her until they cracked her ribs and she stopped moving
blood leaking through the cloth, she cried silently
and then they all proceeded to rape her violently
Billy was meant to go first, but each of them took a turn
ripping her up, and choking her until her throat burned
a broken jaw mumbled for god but they weren't concerned
when they were done and she was lying bloody, broken and broos
one of them niggaz pulled out a brand new twenty-two
they told him that she was a witness of what she'd gone through
and if he killed her he was guaranteed a spot in the crew
he thought about it for a minute, she was practicly dead
and so he leaned over and put the gun right to her head
I'm falling and I can't turn back
I'm falling and I can't turn back
Right before he pulled the trigger, and ended her life
he thought about the cold pain with the platinum and ice
and he felt strong standing along with his new brothers
cocked the gat to her head, and pulled back the shirt cover
but what he saw made him start the cringine studder
cuz he was starring into the eyes of his own mother
she looked back at him and cried, cause he had forsaken her
she cried more painfully, than when they were raping her
his whole world stopped, he couldn't even contiplate
his corruption had succesfully changed his fate
and he remembered how his mom used to come home late
working hard for nothing, cause now what was he worth
he turned away from the woman that had once given him birth
and crying out to the sky cause he was lonely and scared
but only the devil responded, cause god wasn't there
and right then he knew what it was to be empty and cold
and so he jumped off the roof and died with no soul
they say death take you to a better place but I doubt it
after that they killed his mother, and never spoke about it
and listen cause the story that I'm telling is true
cuz I was there with Billy Jacobs and I raped his mom to
and now the devil follows me everywhere that I go
infact I'm sure he's standing among one of you at my shows
and every street cypher listening to little thugs flowe
he could be standing right next to you, and you wouldn't know
the devil grows inside the hearts of the selvish and wicked
white, brown, yellow and black colored is not restricted
you have a self destructive destiny when your inflicted
and you'll be one of gods children and fell from the top
there's no diversity because we're burning in the melting pot
so when the devil wants to dance with you, you better say never
because the dance with the devil might last you forever
(Immortal Technique)
lørdag den 13. marts 2010
Besættelsen...
Kender i det, når man lige opdager en ny kunstner, sanger, en ny fed forfatter eller hvad end der interessere en, og så bliver man besat?
For mit vedkommende - musik!
For mit vedkommende - musik!
Og besættelsen er sket... Denne gang Paolo Nutini :-)
http://www.youtube.com/watch?v=qllpkliWhtk
http://www.youtube.com/watch?v=qllpkliWhtk
Enjoy.
fredag den 12. marts 2010
Fast Train
On a fast train,
I would prepare to crash, to survive the painBut I couldn't feel any more safe, then I do in this fast train
We're driving faster
Then I ever thought I would dare to do
But we could drive faster then the wind
As long as I'm driving with you
I don't ever wonna get of this train
Though I normally love to walk in the nature
Now I love watching the sky with all the plains
In the sky I see the future
I'm looking out the window
Holding your warm hand in mine
My hole world stops,
It's going slow
There's no words to define
Magic is a thousand colours and in a thousand shades
I find the magic in your eyes
The deep blue ocean is giving me faith
You and me, we are sitting on a cloud high up in the sky
Fairytale
Snow White is doing dishes again cause
What else can you do
With seven itty-bitty men?
Sends them to bed and calls up a friend
Says will you meet me at midnight?
The tall blonde lets out a cry of despair says:
Would have cut it myself if I knew men could climb hair
I'll have to find another tower somewhere and keep away from the windows
With seven itty-bitty men?
Sends them to bed and calls up a friend
Says will you meet me at midnight?
The tall blonde lets out a cry of despair says:
Would have cut it myself if I knew men could climb hair
I'll have to find another tower somewhere and keep away from the windows
(Sara Bareilles)
tirsdag den 9. marts 2010
Ocean
My hear is ship on the ocean
Floating on emotions and fear
But your arms is a familiar port
My ship can't sink if I just lay here
I thought that love was my enemy
Now I see it's my only friend
My hole world can spin around
As long as you are here till the end
Floating on emotions and fear
But your arms is a familiar port
My ship can't sink if I just lay here
I thought that love was my enemy
Now I see it's my only friend
My hole world can spin around
As long as you are here till the end
Jeg elsker dig Rasmus Bordoy..
Sarah
Sarah was a girl
Like many other
One in the crowd
Just without a mother
Her heart has turned from glass to stone
And clearly now, you'd see her bones
Once apon a time a little girl grew up
Living on the edge
she couldn't get enough
Sara was a actually a clever girl
But her lost was so big
She couldn't face the world
Her mind was gone and spinning around
And deep inside her tears would drown
Once apon a time a little girl grew up
Living on the edge
She couldn't get enough
Closed her eyes tried to ignore
Her feelings inside
And that she couldn't do it enymore
Sara said she was really trying
Problem is, Sarah is lying
Once apon a time a little girl messed up
Searching the limits
Didn't know how to stop
Sarah says really she's trying
the problem is, that she is dying
Like many other
One in the crowd
Just without a mother
Her heart has turned from glass to stone
And clearly now, you'd see her bones
Once apon a time a little girl grew up
Living on the edge
she couldn't get enough
Sara was a actually a clever girl
But her lost was so big
She couldn't face the world
Her mind was gone and spinning around
And deep inside her tears would drown
Once apon a time a little girl grew up
Living on the edge
She couldn't get enough
Closed her eyes tried to ignore
Her feelings inside
And that she couldn't do it enymore
Sara said she was really trying
Problem is, Sarah is lying
Once apon a time a little girl messed up
Searching the limits
Didn't know how to stop
Sarah says really she's trying
the problem is, that she is dying
Ro
Min trætte krop og min trang til ro
En mumlende brok om de unge og al deres støj
Dokumentar på DR2
Morfarbelysning, kaffe og en stue fuld af røg
Tusind timer, kun i ensomhedens selvskab
Børnebørn som aldrig besøger mere
Tusind timer, til frygten for hukommelsestab
Børnebørn, var der kun to.. eller var der flere?
En spænding til at se om vingerne vil bære
En skræk for at de vil briste
Kan jeg flyve, eller er det noget jeg først skal lære?
Flyv til paradis, jeg er let at friste
Jeg lukker øjnene tæt, tæt i
Vil bare sove en lille time eller to
Havde ikke planlagt at livet nu var forbi
Men mit sind var træt, det trængte til ro
En mumlende brok om de unge og al deres støj
Dokumentar på DR2
Morfarbelysning, kaffe og en stue fuld af røg
Tusind timer, kun i ensomhedens selvskab
Børnebørn som aldrig besøger mere
Tusind timer, til frygten for hukommelsestab
Børnebørn, var der kun to.. eller var der flere?
En spænding til at se om vingerne vil bære
En skræk for at de vil briste
Kan jeg flyve, eller er det noget jeg først skal lære?
Flyv til paradis, jeg er let at friste
Jeg lukker øjnene tæt, tæt i
Vil bare sove en lille time eller to
Havde ikke planlagt at livet nu var forbi
Men mit sind var træt, det trængte til ro
torsdag den 4. februar 2010
Jump Out
Jump out from the highest mountain
Dive into the deepest sea
Scream at the top of your lung
Get wild, get free
Fly high up in the sky
Your smile will carry you
Watch the light for once
Let the sun shine through
Coma
Denne bevidstløse stats iltapparat
er et enestående begreb
der ikke findes på andre sprog:Hygge.
Med et drop af kaffe og sprit
ligger nationen hen på et sterilt leje
af obligatorisk venlighed.
En pacemaker af wienerbrød og frikadelle
holder det lunkne similiblods sløve tempo.
En kunstig nyre af middelmådighed
renser det for ånd og niveau
mens alle akutte tegn på ægte, radikal poesi
negligeres og fjernes ved operative indgreb.
Store mængder af kulørt psykofarmaka
behøver og befrier den slumrende befolkning
for mareridt om andre liv:
Antidepressiv underholdning og placebopop.
er et enestående begreb
der ikke findes på andre sprog:Hygge.
Med et drop af kaffe og sprit
ligger nationen hen på et sterilt leje
af obligatorisk venlighed.
En pacemaker af wienerbrød og frikadelle
holder det lunkne similiblods sløve tempo.
En kunstig nyre af middelmådighed
renser det for ånd og niveau
mens alle akutte tegn på ægte, radikal poesi
negligeres og fjernes ved operative indgreb.
Store mængder af kulørt psykofarmaka
behøver og befrier den slumrende befolkning
for mareridt om andre liv:
Antidepressiv underholdning og placebopop.
Michael Strunge
Lama uldsokker
Dette lyder måske en smule underligt, hvis ikke man ved at jeg går på efterskole. :)
Jeg væltede ud af sengen og tog det tøj som lige lå på gulvet, her iblandt et par lama uldsokker med gule, grøne, blå, lilla, røde og orange striber - her kom jeg til at tænke på min kære, kære veninde, Sia Bergman, som gav mig de uldsokker.
Bliver pludselig ked af det. Får skyldfølelse. Og får ondt i maven af savn.
Tiden er knap på en efterskole, og jeg alt for dårlig til at få skrevet søde breve.
Undskyld.
tirsdag den 2. februar 2010
Grøn
Skovbundens kolde, omfavnende arme
Rækker ud efter en ensom anemone
Skovbundens hånd vil give den trykhed og varme
En himmel belagt med trækroner, gul og grøn
Den hvide ærlige anemone
Ikke bange for ensomhed.. En synd?
Helt stille, kun med stilhedens kald
Lader falde, de sidste tanker i forfald
Abonner på:
Opslag (Atom)
