Mange mennesker siger, at de er bange før mørket.
Jeg tror ikke på dem. Jeg tror, de er bange for det ukendte og bange for ensomhed.
Mange mennesker siger, at de er finder sig selv og hinanden om natten.
Jeg tror ikke på dem. Jeg tror, at natten giver dem tid til at finde tankerne og sanserne frem.
Der er intet som ensomheden, der river i min sjæl, efterlader mig kold og alene. Der er intet som regnen, der falder i natten, blander mine tårer med himlens, sådan at jeg ikke kan kende forskellen længere.
Der er intet som at føle sig alene.
Det er en kold novembernat. Jeg går gennem gaderne alene i mørket, og leder efter dig. Jeg har intet andet end mine tårer og regnen der væder mit hår og mine allerede våde kinder. Jeg er bange, alene og fortabt. ”Kom og hold om mig” hvisker jeg mod den sorte himmel. Jeg leder febrilsk efter noget at klamre mig til. Jeg føler mig forfulgt af nattens ensomhed.
Her er mørkt, så frygteligt mørkt.
Mørke er frygten for ensomheden.
Det er intet som din hviskende ånde i mit øre, din varme krop. Der er intet som varme sommernætter og omfavnelse i mørket. Der er intet som samtaler om natten, og en himmel fuld af stjerner.
Der er intet som at føle sig tryg.
Vi er tæt omslyngede. Din varme hånd i min. En hviskende samtale og et smil med lyd.
Vi ligger sammen og kigger mod de tusinde stjerner. Vi har en stjerne sammen. Vi snakker om at bo i en stjerne. Der er lyst og det er varmt. Du siger, at der er alt hvad vi behøver, og jeg tænker; ”er alt hvad vi behøver ikke lige her?”
Jeg mærker dit bløde og varme kys på min pande, og jeg smiler for mig selv.
I mørket blive alle sanser stærkere. Jeg kan dufte dig så tydeligt, jeg kan høre din laveste hvisken, og jeg føler dig som aldrig før.
Mørket er en forstærkelse af alle sanser og følelser.
Der er intet som om, at føle sig lille og hjælpeløs. Der er intet som at føle sig overrumplet af skrækkelige tanker og evige uro i sjælen. Der er intet som syner set i mørke.
Der er intet som frygt.
Mørke er en lille piges værste frygt.
Hun knuger sin bamse tæt ind til sig, hun krummer sine tær og lukker øjnene. Bag de sammen-klemte øjne er der om muligt ligeså mørkt som på børneværelset.
Hun har hørt historier om bussemænd under sengen, og hun har hørt historier om mørkemanden. Og hun har, mest af alt, en livlig fantasi.
Hun rækker sin korte arm ud efter natlampen og trykker kontakten ned, så værelset bliver oplyst og de lyserøde væge kommer til syne.
Mørket er fantasi der spiller dig et pus.
Der er intet som en smuk solnedgang efterfulgt af indre samtaler med sig selv i mørket. Der er intet som strømmende kreativitet og en evighed af mægtige tanker. Det er intet som at være søvnløs og nu opleve noget så smukt som solopgangen.
Der er intet som at føle sig melankolsk.
Jeg er pakket godt og grundigt ind i dyner. Tre styks.
Jeg spidser min slidte blyant for fjerde gang. Jeg har skriblet på det samme halvkrøllede papir i godt en time nu. Mit gulv er belagt med ideer, skrevet ned med sirlig håndskrevet og derefter, en efter en, krøller sammen og kastet ud over hele mit nuværende univers bestående af en ensom dobbeltseng, stearinlysets skær som oplyser mit tankefulde papir og langsom jazz ud af de gamle, og utroligt dårlige højtalere.
Samtaler med sig selv i mørket.
Det er som om, at tankerne vækkes, når lyset slukkes. Alle tanker virker pludselig store og meningsfulde. Tanker larmer meget mere i mørkets selvskab. Kreativitet vækkes og ideer findes i mørket.
Mørket er kreativiteten i forklædning.
Hvis der ikke fandtes mørke, ville der ikke findes lys.
Alle skal forholde sig til mørket. Det er her for os alle sammen.
Mørket er hvad du gør det til. Mørket er din bedste ven og din værste fjende.
Mørket er det hele. Mørket er intet.
Der er intet som mørke.
onsdag den 5. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)
