tirsdag den 2. februar 2010

Grøn

Skovbundens kolde, omfavnende arme
Rækker ud efter en ensom anemone
Skovbundens hånd vil give den trykhed og varme
En himmel belagt med trækroner, gul og grøn
Den hvide ærlige anemone
Ikke bange for ensomhed.. En synd?
Helt stille, kun med stilhedens kald
Lader falde, de sidste tanker i forfald

Ingen kommentarer:

Send en kommentar