torsdag den 4. februar 2010

Coma

Denne bevidstløse stats iltapparat
er et enestående begreb
der ikke findes på andre sprog:Hygge.
Med et drop af kaffe og sprit
ligger nationen hen på et sterilt leje
af obligatorisk venlighed.
En pacemaker af wienerbrød og frikadelle
holder det lunkne similiblods sløve tempo.
En kunstig nyre af middelmådighed
renser det for ånd og niveau
mens alle akutte tegn på ægte, radikal poesi
negligeres og fjernes ved operative indgreb.
Store mængder af kulørt psykofarmaka
behøver og befrier den slumrende befolkning
for mareridt om andre liv:
Antidepressiv underholdning og placebopop.

Michael Strunge

4 kommentarer:

  1. Jeg elsker dette digt! Michael Strunge var genial. Hans "væbnet med disse ordenes vinger" er mit ynglings digt.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet